Hvad skal det være: POP3 IMAP eller Webmail?

I dette podcast vil du lære lidt om de forskellige måder der er for at tjekke sin E-mail.
Podcastet er optaget og redigeret af Thomas Byskov Dalgaard.

Posted in Podcasts. Ingen kommentarer »

Nu kan døvblinde også bruge en Iphone

Som noget helt nyt, kan man nu også bruge en Iphone, hvis man er døvblind. Hvis du ikke ved hvad en Iphone er, så vil jeg anbefalde dig at læse min anmeldelse af Iphone på følgende link:
Anmeldelse af Iphone 3g S
Mandag den 21. juni 2010, udkom der en stor opdatering til Iphone. I denne opdatering kan man tilslutte et Bluetooth Braille display til sin Iphone, og bruge det sammen med skærmlæseren Voiceover. man kan derved fjernstyre sin Iphone fra sit Braille display, og man kan læse alt tekst der står på skærmen på braille displayet.
hvis man har en synsrest, kan man enten gøre brug af telefonens tekstforstørrelse, eller Zoom, som forstørre hele skærmbilledet op, nærmest på samme måde som Zoomtext på computeren. Den eneste ulempe er, at man ikke kan køre Zoom og Voiceover på samme tid, så man kan ikke læse punkt eller tale, og have en skærmforstørrelse på samme tid.
Hvorfor vælge en Iphone frem for en anden mobiltelefon?
1: Skærmlæseren Voiceover og forstørrelsesprogrammet Zoom er i telefonen når man køber den, så derfor skal man ikke købe ekstra programmer til telefonen.
2: Det fungere utrolig stabilt med et Braille display. Når man låser telefonen, så slukker telefonen for braille displayet. Når man så låser telefonen op, så tænder Braille displayet igen uden problemer. Når telefonen tændes, oprettes der automatisk forbindelse til Braille displayet uden man skal trykke på telefonen. Dette ser jeg som en stor fordel for døvblinde, da man er med helt fra starten, da telefonen automatisk opretter forbindelse til Braille displayet når den tændes.
3: Hvis man læser på Braille displayet med den ene hånd og bruger den anden hånd på Iphonens skærm, så kan man navigere rundt på skærmen og få det samme overblik over skærmbiledet som beskrevet i min anmeldelse af Iphone. Dette er for eksempel en kæmpe fordel i kalender, hvor man meget hurtigt kan overskue en hel uge ad gangen.
4: En Iphone har mange spændende ting at byde på, hvilket man som døvblnd nu også har mulighed for at bruge ved hjælp af et Braille display. Som standard har man følgende programmer:
Beskeder som bruges til SMS og MMS, kalender som er en utrolig god kalender, fotos som bruges til billeder, kamera, Youtube som kan afspille film fra siden www.youtube.com, Værdipapirer, Kort som fungere sammen med Google maps, Vejr hvor man kan få en vejrudsigt for det pågældende område man befinder sig i, Noter hvor man kan skrive små notater, Ur hvor man kan sætte en eller flere alarmer, Lommeregner, Kompas, memoer hvor man kan optage små talebeskeder, Itunes som fungere stort set på samme måde som Itunes på computeren (dette er Apples musik og videoafspiller), App store som er en stor program butik hvor man kan købe flere programmer til sin Iphone, Indstillinger som er alle telefonens indstillinger, Telefon hvor man kan bruge sin Iphone som almindelig telefon, Mail hvor man kan læse sine mails, Safari hvor man kan gå på internettet og læse diverse hjemmesider og Ipod som er en musikafspiller.
Hvis man har brug for flere programmer, så kan man altid give sig i kast med App store.

Fejl og mangler:
Uanset hvilket produkt man køber, så har det både fordele og ulemper. Det er det samme med Iphone. Der er nogle ting som ikke helt fungere som det skal med Braille på Iphone, men fejlene er ikke så omfattende, så det ikke kan bruges.

Hvad bliver muligt med en Iphone i fremtiden?
Her kommer mine tanker om hvad der måske bliver muligt på en Iphone i fremtiden:
Teoretisk set, så skulle en døvblind kunne kommunikere via en Iphone og et Braille display, med andre personer som ikke kan tegnsprog. Dette kan på nuværende tidspunkt også lade sig gøre, men af tekniske årsager kan dette være ret svært. Hvis nogle fejl bliver rettet, så ville det være muligt at en døvblind kan gå hen til en person som ikke kan tegnsprog, vise et kort der forklare man er døvblind og at man kan kommunikere via sin Iphone og et Braille display. Man kan så tænde for sit Braille display, starte programmet Notater, række telefonen over til personen der ikke kan tegnsprog, hvor vedkommende så bare kan begynde at skrive. Den døvblinde kan både læse hvad der bliver skrevet på Iphonen, men også svare tilbage ved at skrive fra braille displayet.
Dette kan på nuværende tidspunkt lade sig gøre, men det kræver, at vedkommende der skal skrive på Iphonen lære et par specielle ting, for at få teksten vist på Braille displayet.
En anden ting jeg tror bliver muligt i fremtiden er, at døvblinde også kan bruge GPS programmer og navigations programmer på Iphone, udelukkende via Braille display.

Konklusion:
Jeg synes det er helt fantastisk, at man nu som døvblind kan gå ned og købe en Iphone, og bruge den uden ekstra omkostninger hvis man har et Bluetooth Braille display, eller man kan bruge forstørrelse, hvis man har en synsrest. For omkring et år siden kunne man som blind gå ud og købe en Iphone, og bruge den på samme vilkår som alle andre. Nu kan man det samme som døvblind, uanset om man har en synsrest eller ej.

Hvis du er interesseret i at prøve en Iphone enten med tale, Braille eller med forstørrelse, så er jeg villig til at demonstrere telefonen. Det kan enten foregå hjemme hos mig eller hos dig, hvis jeg får transportudgifterne dækket.
Hvis du har spørgsmål, er interesseret i en demonstration, har kommentarer til denne artikel eller andre ting, så er du altid velkommen til at sende mig en mail på:
slj@coolfortheblind.dk

Nyheder i IOS4 til Iphone og Ipod Touch

Denne artikel er primært skrevet af Søren Jensen, jeg, Thomas, har dog tilladt mig (med tilladelse fra Søren) at tilføje nogle ting til artiklen efterfølgende.

Så er OS4 (den nye længe ventede store opdatering til Iphone og Ipod Touch) endelig kommet.
Jeg vil skrive lidt om de nye funktioner, som jeg har læst mig frem til, og som jeg har kunnet nå at afprøve her til aften. Jeg vil starte med de mange nye forbederinger i Voiceover, og derefter de andre ting jeg kender til:

Hvad nyt i Voiceover?
Der er sket så mange fantastiske ting med Voiceover, så det nærmest føles som en helt ny telefon. Der er så mange nye ting, så jeg nok ikke får dem alle med, men så kommer de med i en senere artikel:

En ny måde at skrive på med Voiceover:

Nu er der kommet en ny måde at skrive på med Voiceover. Før skulle man enten finde bogstavet man ville skrive, løfte fingeren og trykke to gange for at skrive bogstavet, eller også kunne man holde fingeren stille på bogstavet, og bekræfte sit valg med en anden finger. Nu kan man vælge en ny måde at skrive på, som kaldes “Touch typing” på engelsk, men som desværre er oversat til “punktskrift” på dansk, hvilket forvirrede mig meget i starten, da det ikke har noget med punktskrift at gøre.
Touch typing fungerer næsten på samme måde som folk der ikke bruger Voiceover vil skrive på: Man kører fingeren rundt på skærmen indtil man har fundet det bogstav man vil skrive, og når man så løfter fingeren, så bliver det valgte bogstav skrevet. Hvis man kan huske hvor de forskellige bogstaver ligger på skærmen, kan man også bare røre ved bogstavet, vente omkring et milli-sekund og løfte fingeren for at skrive bogstavet. Man kan altså ikke bare røre bogstavet, på samme måde som de seende, hvor bogstavet bliver skrevet lige efter man har rørt det.
Jeg synes det er meget lettere at skrive med Touch typing, når man lige har vennet sig til hvordan det fungere. Man kan vælge denne skrivemåde via rotoren i et skrivefelt.

Punktskrift (Braille):

Nu kan man koble et puntdisplay sammen med sin Iphone via Bluetooth. IOS4 har en dansk tegntabel, understøtter danske forkortelser og du kan fjernstyre telefonen fra dit punktdisplay. Jeg synes denne funktion er ubeskrivelig imponerende. En dansk tegntabel er vi nødt til at have, elers ville det være frustrerende at læse på displayet. Men jeg er vildt imponeret over, at den også understøtter danske forkortelser, og at man kan fjernstyre telefonen fra displayet. Dette åbner for en masse fantastiske muligheder, som jeg vil skrive om i en anden artikel.
Du kan finde denne fantastiske funktion under Voiceover indstillingerne. Hvis du vil finde ud af hvordan du kan fjernstyre din Iphone fra dit display, så prøv at gå ind i “udfør Voiceover bevæbelser” og bare tryk løs for at finde ud af hvad det kan.
Bemærkes skal det dog, at tabellen desværre ikke endnu understøtter 8-punkt, derfor er der en del tegn, som ikke kan skrives fra displayet. Jeg har også haft lidt problemer med at få Voiceover til at godtage tal, hvis jeg skrev for langsomt. Det er dog genialt, at man kan låse sin Iphone, hvorefter displayet bliver koblet fra. Så snart der sker noget, hvis man får en sms eller lignende, så finder Voiceover og displayet selv hinanden igen. Displayet skal naturligvis være tændt. Det er også rart at kunne slå talen fra og navigere udelukkende ved hjælp af sit display. Dog medføre dette, at tastaturet forsvinder fra skærmen på Iphonen, hvilket giver problemer fordi der endnu ikke findes tegn for snabel-a etc. Men mulighederne med punktdisplays og det at man kan skrive forkortet punktskrift er helt unikke og fantastiske. Dette blot for at forklare, at det ikke er helt perfekt, men et supergodt skud i første forsøg.

Nye Voiceover bevægelser:

Der er kommet nogle nye Voiceover bevægelser, som er følgende:
Tryk tre gange med en finger: dobbelt klikke på det valgte ikon
Knibe ud og ind: Vælger og fravælger en tekst. Bruges til at markere en tekst til kopiering eller flytning. Jeg synes denne bevægelse er utrolig svær. Man skal nærmest skubbe fingrene væk fra hinanden eller mod hinanden i hurtige bevægelser.
Svirpe op eller ned med fire fingre: Flytter til toppen eller bunden af skærmbilledet. Denne bevægelse er faktisk umulig at udføre, hvis man har lidt tykke fingre, da skærmen ikke er særlig bred.

Sprog:
Nu kan man vælge at skifte til en anden stemme med rotoren, ved at drej rotoren til “Sprog,” og svirp op eller ned for at vælge et andet sprog. Man kan tilføje de sprog man ønsker at skifte mellem i Voiceover indstillingerne. Denne funktion er bare fantastisk. Nu behøver vi ikke skifte hele telefonens sprog for at få den til at læse engelsk. Denne funktion vil jeg komme til at bruge hver eneste dag!

Rotoren:
Rotoren har nu fået sit eget punkt under indstillingerne for Voiceover. Her kan du selv vælge, hvilke funktioner og muligheder du har brug for. Hvis du synes rotoren har alt for mange funktioner, så kan du bare slå de funktioner fra, som du aldrig bruger.

Generelle forbrderinger i Voiceover:
Voiceover er på mange andre måder blevet forbedret. Den er bedre til at sige overskrifter, den har fået tonelege så man kan høre forskel på de forskellige ting den læser op og nu læser den endelig tal parvis i telefonnumre. Der er sket en masse små andre forbedringer i Voiceover, som du vil finde ud af undervejs. Overskrifter etc. bliver også vist på dit punktdisplay, hvis du har koblet sådan et til.

Andre nyheder i IOS4:

Multitasking:
Nu kan Iphone endelig multitaske, hvilket ser ud til at fungere rigtig godt. Meget kort fortalt, så fungerer det på følgende måde:
Når du trykker på hjem knappen, så kommer du ud på hovedskærmen, men programmet du lige har forladt ligger stadig og kører i baggrunden. For at åbne joblisten over de kørende programmer, skal du trykke på hjem knappen to gange. Her kan du se alle de kørende programmer. For at lukke et eller flere programmer, skal du trykke to gange på samme måde som når du åbner et program, men bliv ved med at holde fingeren på skærmen, indtil du hører tre toner, og Voiceover siger “Rediger prog.” Her kan du dobbelt trykke på de programmer du vil lukke. Når du har lukket de programmer du vil lukke, skal du trykke på hjem knappen igen for at vende tilbage.
I starten er det en lidt besværlig måde at gøre det på, men når man lige har vennet sig til det, så fungerer det helt fint. Jeg synes det er fantastisk, at Iphone nu kan multitaske. Jeg vil nok personligt bruge multitasking sammen med gps programmer.

Tilslutning af Bluetooth tastatur:
Nu kan man tilslutte et Bluetooth tastatur, hvis man skal skrive længere beskeder, notater eller andre ting på sin Iphone eller Ipod Touch. Dette er en helt fantastisk ting, som jeg glæder mig meget til at prøve.

Organisering og oprettelse af mapper:
Nu kan man flytte de mange programmer sammen, hvor de derefter automatisk vil blive lagt i forskellige mapper. Jeg har ikke fået denne funktion til at virke endnu, men jeg synes det lyder som en fantastisk ide, da man muligvis på denne måde bedre kan holde styr på sine programmer. Selv har jeg seks sider med programmer, og det kan da sommetider være svært at holde styr på hvad der er hvad.

Forbedringer i Mail:
Mail er forbedret på mange områder. Jeg vil ikke skrive meget mere om dette på nuværrende tidspunkt, da jeg ikke har læst ret meget om de nye forbedringer.
Thomas Dalgaards kommentarer:
Dog kan det nævnes, at det ser ud til at fungere fint sammen med punktdisplays.

Konklusion:
Jeg er vildt imponeret over IOS4. Den gør min Iphone til en helt ny telefon, og den byder på så mange fantastiske nye funktioner. Jeg har slet ikke fået alle de nye funktioner med, da jeg ikke har haft meget tid til at kigge på den nye opdatering inden jeg skrev denne artikel, men jeg er sikker på der står meget mere på Apples hjemmeside.
Jeg er imponeret over, hvor god Apple er til at opfylde mange af brugernes ønsker. Det er fx ikke alle fejl i Voiceover der er rettet endnu, men for mig gør det ikke så meget, da IOS4 i det hele taget har så mange nye funktioner og forbedringer at byde på.
Flere tips og tricks vil sikkert følge denne artikel, så du har som læser kun set toppen af isbjerget.

Grundlæggende funktioner på Iphone 3GS med Voiceover

Så er der et nyt podcast om Iphone med Voiceover.
I dette podcast vil du høre om de mest grundlæggende funktioner, som de fleste brugere af Iphone 3GS eller en hvilken som helst anden mobiltelefon vil have brug for at vide, så snart telefonen skal tages i brug efter anskaffelse.
Der gennemgåes følgende:

  • Der forklares hvordan “Hjem-tasten” sættes op så man ved at trykke på den tre gange kan skifte mellem at have Voiceover slået til eller fra.
  • Der demonstreres hvordan man skriver og afsender en sms, samt en kort redegørelse for hvad der sker, når man modtager en sms på sin Iphone. I samme ombæring forklares, hvordan man vælger modtager af en sms, som man skal til at skrive.
  • Navigering i listen over kontakter.
  • Indstilling af en alarm samt andre lyde og vibrationsindstillinger for ringetoner m.m>/li>

Vi vil gerne takke
René H. Nielsen
for hans enestående redigering af denne optagelse.

Posted in Podcasts. Ingen kommentarer »

Tip til kopiering af tekster fra hjemmesider

Hej.

For noget tid siden, fik jeg et tip på, hvordan man kan kopiere en tekst fra en hjemmeside fra den amrikanske mail liste. Det er bl.a. denne metode jeg brugte, da jeg kopierede anmeldelsen af IPad og sendte den ud her på listen. Her kommer tippet: Start: Her kommer et lille, men utrolig nyttig tip til, hvordan man kan kopiere en tekst fra en hjemmeside med VOiceover: Når du har fundet starten af teksten du vil kopiere, skal du først trykke Vo command f5, for at flytte musen til VOiceover markren, og derefter skal du trykke følgende kommando: Vo command shift mellemrum. Denne kommando gør det samme som hvis du fysisk holdte museknappen nede. Du kan nu bevæge dig ned over siden udelukkende ved hjælp af piletasterne. Du kan også bruge de forskellige kommandoer for navigering af tekst. For at markere den tekst du vil kopiere, skal du bare holde shift nede, mens du går ned over teksten med pil ned. Når du har markeret den tekst du vil kopiere, trykker du bare command c for at kopiere, finder stedet hvor du vil indsætte teksten og trykker command v for at indsætte teksten. På nogle hjemmesider kan det være lidt besværligt at finde start og slutpunktet på den tekst man vil kopiere, men det kan lade sig gøre, når man lige har vennet sig til det. En rigtig smart ting er, at man får hele layouted med såsom overskrifter, billeder og links med når man kopiere en tekst på denne måde. Det kræver selvfølgelig at programmet man indsætter teksten i også understøtter html. Nogle gange vil VOiceover ikke læse den tekst man har indsat fra en hjemmeside. Dette problem kan for det meste løses ved at læse teksten med Voiceover markøren i stedet for kun ved hjælp af piletasterne. :End Best regards Søren Jensen Mail & MSN: slj@coolfortheblind.dk Website: http://www.coolfortheblind.dk/

Optagelse af det første danske møde på Skype vedrørende Mac

Her finder du det første arkiverede møde, som blev afholdt på Skype omkring Mac-computere. Der er blevet forkuseret på tilgængelighed og enkelte programmer, som kunne være til gavnfor synshandicappede. Dog kan disse programmer også bruges af seende uden problemer.
Vi er glade for at så mange deltog i mødet, og ser frem til forhåbentligt at afholde flere af slagsen i fremtiden. Har du ikke mulighed for at deltage vil du altid kunne finde optagelserne fra møderne her på siden som podcasts. Mødet vi afholdt denne gang varer i cirka 2 timer.
På mødet var der følgende dagsorden:

  1. Præsentation af deltagerne samt hvad de bruger deres Mac til
  2. Hvorfor Mac: Her forklarede hver enkelt deltager om, hvorfor vedkommende har valgt at bruge Mac.
  3. Oplæg omkring programmerne: VueScan, Skype og Adium.
  4. Oplæg om Zoom
  5. Eventuelt, frit spil.

Her følger links til diverse programmer, som vi omtalte under mødet, samt enkelte rettelser til den information der blev givet:
Adium
Programmet Adium har en del plugins, som du kan installere helt valgfrit. På linket nedenfor finder du samtlige plugins, også det plugin til Skype, som blev omtalt på mødet.
Klik her for at se hvilke plugins, der findes til Adium
Skype
For at downloade Skype for Mac klikker du blot på linket: Download eller hent på siden.
VueScan
OBS: Der blev sagt en forkert pris på mødet. VueScan koster IKKE 39 kr, men derimod 39 dollars. Fejloplysningen kom, fordi VoiceOver på dansk siger: “kr” selv når der står et dollartegn ($)
Du kan se mere om de forskellige priser på dette link

Posted in Mac. 1 kommentar »

Tips til brug af mail sammen med VOiceover

Følgende tips kan gøre det lettere at bruge mailprogrammet på en mac: Hvis du har svært ved at navigere i indbakken og i de andre mapper i mailprogrammet, kan mit tip der omhandler navigering af tabeller måske hjælpe. Du kan finde tippet på følgende link: http://podcast.coolfortheblind.dk/?p=70

Som standard er mailprogrammet sat op til at vise de ulæste mails i bunden af indbakken. Dette resultere i, at når man modtager nye mails, så skal man pile sig op gennem alle sine ulæste mails for at komme til den første ulæste mail. Hvis man ønsker, kan man vende tabellen om. Dette kan gøres på følgende måde: 1: Tryk Vo h to gange for at gå op i Voiceover menuen. 2: Vælg menuen “Tabeller”. 3: Pil ned til det nederste menupunkt der hedder “Sorter kolonne” og tryk return. Tabellen vil nu blive vendt om, hvilket vil resultere i følgende: 1: Alle nye mails vil nu stå i toppen af tabellen. 2: Når du åbner dit mailprogram og vælger “besked tabellen” med din VOiceover markør, vil du stå i toppen af tabellen, altså på den nyeste besked. Når mailprogrammet begynder at hente mails, vil Voiceover stadig blive på den valgte mail, hvilket vil sige, at du bare skal trykke pil op for at finde dine ulæste mails.

Hvis du har punktet “VoiceOver må kontrolleres med AppleScript” markeret i VOiceover indstillinger under kattegorien “Generelt,” så kan du få oplæst hvor mange ulæste mails du har ved at trykke den højre option tast og bogstavet u. I skrivende stund giver Voiceover desværre kun denne besked på engelsk

Vejledning til navigering i tabeller med Voiceover

Her kommer en lille vejledning til, hvordan man kan navigere rundt i tabeller med Voiceover: Hvis man befinder sig på en hjemmeside eller i et program der indeholder en eller flere tabeller, kan man navigere rundt i tabellen på følgende måde: Når man har fundet en tabel med Voiceover markøren, kan man bruge pil op og ned til at bevæge sig op og ned i tabellen. Voiceover vil da læse alle kolonner der befinder sig på den valgte række. Vi kan bruge programmet Mail som et eksempel: Hvis man befinder sig i Indbakken, og man har fundet “besked-tabellen” med Voiceover markøren, vil der ske følgende hvis man kun bruger pil op og ned efter man har flyttet Voiceover markøren over på tabelen: Først vil den læse hvem den valgte mail er fra, dernæst emnefeltet, hvornår mailen er modtaget og til sidst statussen på mailen der viser om mailen er ulæst. For at undgå at få alt dette læst op, kan man interagere med tabellen, hvor man så kan flytte rundt i de forskellige rækker og kolonner. Her kommer et eksempel: Hvis man leder efter en mail fra en bestemt person, kan man interagere med tabellen, flytte markøren hen til kolonnen “fra”, hvor Voiceover kun vil læse fra-feltet hvis du bruger pil op og ned. Det samme kan man gøre med emnefeltet og de andre kolonner. På denne måde slipper man for at få læst alle kolonner på den valgte række. Husk på: Rækker er felterne der vender lodret på skærmen, og kolonner er dem der vender vandret på skærmbilledet. Man kan nærmest sammenligne det med et regneark eller et koordinatsystem.. End Best regards Søren Jensen Mail & MSN: slj@coolfortheblind.dk Website: http://www.coolfortheblind.dk/

Tips til hvordan man kan spare strøm på sin Iphone

Her kommer nogle tips til hvordan man kan spare strøm på sin Iphone: Lysstyrken på skærmen: Da Iphone har en stor skærm, tager lyset meget strøm. Derfor anbefaldes det at skrue ned for lysstyrken for at få en længere batterilevetid. Dette gøres på følgende måde: 1: Gå ind i “Indstillinger” 2: Åben Lysstyrke” 3: Svirp mod højre indtil talen siger hvor mange procent lysstyrken står på. Som standard står den på 50%. 4: Svirp op og ned for at justere lysstyrken. 5: Når den ønskede lysstyrke er valgt, lukkes indstillingerne med “hjem” knappen.

Slukke for skærmen når Voiceover er slået til: Når VOiceover er slået til, har man mulighed for at slukke helt for skærmen, hvilket spare utrolig meget strøm. Dette gøres ved at trykke med tre fingre tre gange på skærmen. Talen vil da sige “Skærmtæppe til. Skærmen kan da tændes igen ved at trykke tre gange med tre fingre på skærmen, hvor talen så vil sige: “Skærmtæppe fra.” Hvis telefonen er sat op sådan så Voiceover slåes til og fra ved at trykke tre gange på hjem-knappen, vil skærmen automatisk tænde når Voiceover slåes fra, og slukke igen når Voiceover slåes til. Denne hurtige måde at slå Voiceover til og fra på kan ændres i Indstilinger/Generelt/Tilgængelighed.

Bluetooth: For at spare strøm, anbefaldes det at slå Bluetooth fra når man ikke bruger det. Bluetooth er som standard slået fra på en Iphone. Bluetooth kan slåes til og fra under Indstillinger/Generelt/Bluetooth.

Wifi: Wifi er telefonens trådløse netkort. Det anbefaldes, at denne slåes fra når den ikke bruges, da den sluger en del strøm. Wifi kan slåes til og fra under Indstillinger/Wifi.

3-netværket: 3-netværket er det kendte højhastighedsnetværk, som bruges mest til dataoverførsler på nettet. 3-netværket er slået til som standard. Hvis man kun ønsker at bruge internettet på sin Iphone via en trådløs router hvilket er gratis, anbefaldes det at slå 3-netværket fra, da det tager en hel del strøm. 3-netværket kan slåes til og fra i Indstillinger/Generelt/Netværk.

Introduktion til Iphone 3GS

I dette podcast får du en smagsprøve på, hvordan den nye Iphone 3GS kan bruges med den indbyggede skærmlæser (VoiceOver). Herudover vises der også, hvordan du kan anvende din Iphone til at surfe på nettet.
Har du yderligere forslag til flere podcasts omkring Iphone, så lad os det endelig vide.